Landsbyrådet har på fællesskabets vegne indgået enkelte lejeaftaler, der giver bestemte lodsejere ret til at bruge en lille del af gadejorden som en del af deres egen grund. Gadejorden blev fra 1958-1985 administreret af den tidligere Borger- og Grundejerforening, som også indgik aftaler om udleje og salg af gadejord. Eksempler på aftaler fra den tid findes i Herringløses historiske arkiv, og enkelte er også lagt op her på siden.
Alle beslutninger om udleje eller salg af gadejord træffes efter gennemførelsen af en høring af hele ejerkredsen og, hvis der kommer indsigelser under denne høring, efter afholdelse af et borgermøde. Landsbyrådets vedtægter indeholder detaljerede procedurebestemmelser, som bestyrelsen skal følge. Se vedtægterne.
Aftalerne fra 1961-1964 er håndskrevne protokoller og kan læses nedenfor. De nyere lejeaftaler og salget fra 1971 er lagt op i en redigeret version, hvor private kontaktoplysninger og underskrifter er sværtet.