Nyt ·

Projekt Sikker Skolesti

Landsbyrådet arbejder for en sikker sti mellem Herringløse og Hvedstrup, så børnene kan komme sikkert til og fra skole og sport.

Landsbyrådet har som en af sine hovedopgaver at skabe sikre trafikløsninger i byen. Vi har derfor taget skridt til at få en sti mellem Herringløse og Hvedstrup. Vi har haft byrådspolitikere ude og se vores forslag. Forslaget ligger pt. i Roskilde Kommune til vurdering.

Børnene i Herringløse kan i dag sendes i skole på grusstien mellem Herringløse, Højvangsvænge og Gundsølille. Vi ønsker, at børnene fra Hvedstrup får samme mulighed for at komme sikkert til og fra skole og sport. Vi har positive tilkendegivelser fra alle lodsejere langs den foreslåede strækning.

← Alle nyheder